Ingen af os er født med privilegeret adgang til den højeste sandhed. Vi er ikke så kloge, at vi ikke kan blive klogere af at tale med andre. Derfor må vi mennesker lægge ører til hinanden for at nærme os en højere erkendelse. Det er grundtanken i den frie folkelige debat, der kendetegner folkestyret, højskolen og forsamlingshuskulturen.
"Som tidligere højskolemand er jeg af Helle Nørby og bestyrelsen for Bering Valgmenighed blevet opfordret til at stå for to samtalecaféaftener her i efteråret, hvor vi sammen skal vi gøre hinanden klogere på temaer, der anfægter os religiøst, eksistentielt og socialt som borgere i det danske samfund. Som temaer har jeg valgt to, der begge vil blive diskuteret offentligt i den kommende tid. Jeg indleder hver aften med en præsentation af problematikken. Derefter diskuterer forsamlingen sagen i mindre grupper. Efter kaffen diskuterer vi med mig som ordstyrer a la Niels Højlund. Jeg tør ikke garantere, at vi skilles i stor enighed. Men det skulle undre mig meget, om vi ikke har gjort hinanden en smule klogere." - Jørgen Carlsen
Aktiv dødshjælp har i årevis ulmet som et spørgsmål i den folkelige debat. For det meste bliver det manet i jorden af et massivt flertal i Det etiske Råd. Det nye er imidlertid, at det nu synes at være
udmøntet til en politisk dagsorden. Startskuddet blev givet af statsminister Mette Frederiksen ved dette års Folkemøde, som lagde afstand til Det etiske Råd. Siden har Regeringen ved siden af Det etiske Råd oprettet et ”konkurrerende” organ med sognepræst Katrine Lilleør som formand. Katrine Lilleør har tidligere som medlem af Det etiske Råd været modstander af aktiv dødshjælp, men har tilkendegivet, at hun har ændret opfattelse. Meget kunne tyde på, at der er lagt op til en lovændring på området. Det gør det mere relevant end nogensinde at tage emnet op til nærmere behandling.
Regeringen har for nyligt nedsat en såkaldt trivselskommission med Krogerup Højskoles forstander Rasmus Meyer (tidligere Testrup elev) som formand. Baggrunden er konstateringen af, at en stigende gruppe af børn og unge føler sig på kanten eller uden for de fællesskaber, de møder i deres hverdag. Et fokuspunkt er påvirkningen fra børn og unges digitale liv på sociale medier i forhold til deres trivsel. Hvordan skabes forudsætningerne for, at børn og unge kan blive mødt af trygge og udviklende miljøer i deres dagligdag og fritid?
