I weekenden den 16. og 17 august blev der farveskifte i forsamlingshuset.
I 1996 fik det flotte vægmaleri malet af Jon Gislason på bagvæggen i store sal. Han var den gang med til at bestemme farverne i hele forsamlingshuset. Disse farver i stærke røde, blå og gule farver har siden været kendetegnet på vores hus. Men nu skulle der ske noget.
Lyse farver er nu på vægge og lofter i første omgang i indgangen og i den lille sal. Senere, når energien atter er der, skal store sal og køkken også friskes op.
Bering Valgmenighed vil gerne takke alle de frivillige der var mødt op, både fra valgmenigheden, men især fra Bering Gymnastik og Teater, der gav den en ordentlig omgang. I ikke nogen særlig rækkefølge vil vi gerne sige tusind tak til Marie, Kirsten, Sanne, Else Marie, Ida, Bent-Jørgen, Torkil, Thomas, Michael, Rasmus, Peter, Henning, Peder, Knud og Mathias
Herunder har vi samlet rigtig mange fotos fra dagen. Taget af Henning og Michael. Ikke alle er blevet brugt, men der er godt nok mange alligevel. Prøv og se om du kan nå dem alle, eller kom tilbage en anden gang og se videre, de bliver liggende her.
Tak til Michael for også at have taget nogle billeder. Og tak fordi vi måtte stjæle dem her til siden.